Om en ven

En ven er skabt af designer Anette Krag og bliver syet i Danmark

Baggrund & udvikling

En ven startede som et kunstprojekt i 2020. Med afsæt i en drøm udviklede jeg i sommeren 2020, mit første stofmenneske til et kunstprojekt. Den fik alt for lange ben og var ikke perfekt. Værket hed: Er der mon også plads til mig? og var en dialog mellem beskuer og værk. Man måtte sidde ved siden af, røre ved og holde i hånden. Det gjorde folk.
Det gav mig inspiration til at fortsætte med at sy stofmennesker.  Efter forespørgsler fra plejepersonale på institutioner og fra plejefamilier i private hjem, kom de første stofmennesker i sommeren 2021 ud i praktik/ test. De blev modtaget som En Ven. Året efter, i sommeren 2021, kom en ven ud i sin første praktik og blev testet på et hjerneskade- og demenscenter

En ven er udviklet med input fra plejepersonale og pårørende,
med henblik på at skabe værdi for både brugere, personale og pårørende

En ven har været i praktik på bosteder, plejecentre og i private hjem. Her har en Ven vist sig at være en god pædagogisk hjælp og har med sin tilstedeværelse bidraget med tryghed og støtte til bla. børn med angst, søvnløshed og uro, borgere med Downs, demens, hjerneskade og Aspergers, men også vist sig egnet ved palliative opgaver. medvirke til at øge den menneskelige trivsel, og skabe velvære og livskvalitet.
På institutioner, plejecentre og i private hjem giver en ven mulighed for samtaler og sociale relationer, imellem den sårbare, pårørende, en ven og plejepersonale.

Formsprog & Æstetik

En ven stimulerer med sit bløde fleece materiale og genkendelige menneskelignende form, sanserne ved berøring og fungerer med sin tilstedeværelse som en positiv støtte og ressource, der skaber nærhed, ro og tryghed for borgeren. 
En ven er håndlavet og  bevæger sig imellem industrielt design og kunsthåndværk. Et håndlavet produkt, der i sårbare borgeres hverdag vækker genklang i erindringen om det at være menneske. Den omsorg der lægges i skabelsen af en ven bæres videre til den sårbare borger og giver healing. Det er et bevidst valg at en Ven ikke har øjne eller mund. En ven er omsorg og ved at være ansigtsløse matcher de på en måde ind i alle de følelser den sårbare har  og kan på den måde bruges i alle følelsesmæssige situationer. En ven kan reelt set dét ’at være’. Det er ikke et gængs velfærdsteknologisk produkt eller hjælpemiddel med lys, lyd eller noget helt tredje. 

Materialer

Ydermateriale

100% Oeko-tex polyesterfleece.

Fyld

70% polyethylene og 30% silicone polyester fiber.
Fyldet i en Ven hedder Fossflakes og er danskproduceret. Fossflakes er allergivenligt og regulerer varmen så man ikke får det for varmt ved siden af en ven. Fossflakes har en evne til at holde på luften mellem de enkelte flager og mister derved ikke sin spændstighed og bliver ikke fladt. Det medvirker dermed til at skabe mere volumen, større luftlommer, det klumper ikke og fordeler sig jævnt

Vedligehold

En Ven kan vaskes i hånden eller maskinvaskes ved 60 grader. Jeg anbefaler at man tørretumbler ved et skåneprogram.

Designeren bag en ven

Jeg hedder Anette og er skaberen af en ven og står for alle aktiviteter der vedrører udvikling, produktion, test og kommunikation.
Jeg er uddannet beklædningsdesigner fra Designskolen i Kolding og har efterfølgende været ansat 5 år som fuldtidsdesigner på LEGO.
Med dette fundament har jeg i 18 år arbejdet med koncept og produktudvikling, design og kommunikation for en bred vifte af offentlige og private kunder der udvikler produkter og læring til børn.
 

En Vens formål er at være en ven

Skal vi mødes?

Jeg laver en ven på bestilling og hører gerne hvis du har nogle særlige ønsker eller behov

Scroll to Top